Andre arrangementer

Foredrag: Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen - Den fantastiske hjerne & autisme set indefra

Start dato: 2017-11-28 kl. 19:00
Slut dato: 2017-11-28 kl. 21:15
Arrangør: molis
Hvor: Konferencesalen

Den fantastiske hjerne & autisme set indefra

Hvordan fungerer den almindelige hjerne, og hvad er det, der sker i den autistiske hjerne?

Tag med Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen på en guidet tur – ind i den fantastiske menneskehjerne.

Grundet stor succes gentager Peter og Anne foredraget, som de holdt i marts 2017 i Herlev og Århus.

Vores hjerne skal hele tiden træffe de rigtige beslutninger for os. For at kunne gøre dette skal den vide, hvilken situation den befinder sig i både faktuelt, følelsesmæssigt og socialt. Derefter skal den lægge en plan, og til sidst skal hjernen udføre denne plan. Dette er en yderst kompliceret proces, og meget kan gå galt – især hvis man har autisme.

Peter Lund Madsen fortæller om, hvorledes den almindelige menneskehjerne fungerer, og hvordan den autistiske menneskehjerne ind i mellem kan komme til kort, når det handler om: 1) at analysere sociale situationer, 2) sortere og tolke sanseindtryk, og 3) når hjernen udsættes for stress.

Anne Skov Jensen, der har medvirket i “De skjulte talenter” på DR1 og har Overlevelsesguiden, fortæller med udgangspunkt i sit eget liv som autist om styrker og udfordringer. Anne vil samtidig tale om anerkendelse, rummelighed og støtte i hverdagen som fundament for et godt liv. Anne fokuserer på muligheder og kompenserende strategier, der kan gøre det muligt for mennesker med autisme at udfolde deres fulde potentiale.

 

Praktiske oplysninger

  • Foredrag: Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen: Den fantastiske hjerne & autisme set indefra
  • Dato: tirsdag d. 28. november 2017
  • Tid: kl. 19.00-21.15 inkl. 15 minutters pause undervejs
  • Sted: GIGANTIUM, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst
  • Målgruppe: Alle over 16 år
  • Pris: kr. 250,- pr. deltager

 

Spørgsmål

For spørgsmål om foredraget kan vi kontaktes på info@molis.dk.

 

Uddybende information

Du finder uddybende information om foredraget her.

BEMÆRK: Informationen vil ikke blive sendt på mail. Vi sender kun billetten på mail. Husk derfor at downloade og eventuelt printe informationen på forhånd.


Billetter via http://www.molis.dk/