Uge 18-26 /Holdopstart efter Coronalukning

Holdene sættes til salg her på siden mandag d. 26 april klokken 10.00.




Opdateret 27/4

Obs: I uge 19 afvikles torsdagshold om onsdagen pga. helligdag (Kr. Himmelfartsdag).

LÆS VENLIGST: PRAKTISK INFO TIL EFTER CORONALUKNING!
Så er vi snart ved at være klar til igen at tage imod jer og jeres skønne babyer.
Vi vil derfor herunder lige nævne nogle praktiske ting, som I skal være opmærksomme på:
  • AFHENTNING AF ARMÅND - I kan hente jeres armbånd inden I skal på hold, altså den samme dag. Så kom derfor gerne i lidt god tid den første gang i tilfælde af, at der kan være lidt kø i caféen.
  • KRAV TIL BEKLÆDNING - Vores krav fra Gigantium er at børnene har en badeble på (fås gratis i cafeen) OG tætsiddende badetøj, der gerne lukker til ved lår og mave, så vi undgår "uheld" ryger i vandet. Selvom der er mange fine badedragter derude, så er det bedste i den alder badebukser både til piger og drenge.
  • VIGTIGT AT VASKE JER OG JERES BARN - Det er vigtigt, at du og dit barn vaskes fra top til tå i vores omklædningsrum, inden I går i vandet til babysvømning. Både for store og små gælder det, at man vaskes inden man tager badetøj (og badeble, for babyernes vedkommende) på.
  • INGEN HJÆLPEMIDLER I OMKLÆDNINGEN - Grundet Covid-19 har vi pakket pusleplader, autostole og badekar væk, hvilket kan gøre omklædningsprocessen lidt mere vanskelig end normalt. Vi opfordrer derfor til, at I hjælper hinanden i omklædningen, hvis I har mulighed for dette. Desuden ser vi flere, der medbringer oppustelige puslepuder for at lette omklædningen med de små.
  • KUN EN LEDSAGER PR. BARN - Der må ikke være ledsagere med, som vil overvære undervisningen fra land. Det er KUN den mor eller far, som er i vandet med barnet der må komme med ind i varmvandsbassinet. Altså kun en voksen pr. barn. Det vil heller ikke være muligt, at en ekstra ledsager opholder sig i caféen imens.
  • AFSPRITNING AF SKABE - I omklædningsrummet er der anført pile og afstandsmærker, samtidig skal I spritte skabene af. Der står sprit på bordet, når I kommer ind i rummet. I kan se det på billedet herunder.
  • CORONAPAS - I skal vise coronapas, når I skal til babysvømning. Ved vores café skal I vise ID samt en negativ coronatest der max er 72 timer gammel, eller kunne vise at I er vaccineret.
  • INGEN MULIGHED FOR AT BENYTTE DE ANDRE BASSINER - Det vil ikke være muligt, at benytte de andre bassiner i svømmehallen, når I skal til babysvømning, da der stadig er lukket for offentligt svømning. I kan derfor kun komme i varmtvands bassinet, når I har hold.

Vi glæder os til at tage i mod jer og jeres babyer!