Instagram link

Nyheder

Praktisk info til DGI International GymShow
- 25/01/16

Praktiske informationer i forbindelse med
DGI International GymShow 29. januar i GIGANTIUM
 
Kære DGI International GymShow gæst
For at give dig og alle de mange andre gæster den bedst mulige oplevelse både før, under og efter showet beder vi dig læse denne mail igennem og evt. videresende informationen til andre gæster.
 
Kom i god tid!
For at undgå kø ved indgangene opfordres publikum til at komme i god tid, da der, ud over DGI International GymShow, også er ishockey kamp i Gigantium denne aften.
Dørene til salen forventes at åbne kl. 18.30 og lukkes præcis når showet starter kl. 19.30!
Showet forventes at være færdigt ca. kl. 21.30, og der vil være 20 min. pause i showet.
 
TRANSPORT TIL OG FRA GIGANTIUM
 
Adressen til GIGANTIUM:
GIGANTIUM
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst
 
Bil:
Op til showet forventes der øget trafik på visse ruter til og fra GIGANTIUM/Aalborg. Derfor opfordres alle gæster til i videst muligt omfang at benytte offentlige transportmidler. De gæster, som kommer i bil, opfordres til at komme i god tid, da man kan blive forsinket af trafik- og parkeringsforhold.
Hvis du ankommer til showet fra motorvej E45 fra nord, skal du tage afkørsel 25 – drej til højre ad Humlebakken. Drej til højre ned ad Langagervej og fortsæt til rundkørsel. Tag herefter første afkørsel i den første rundkørsel og tredje afkørsel i den næste, og du er nu ved GIGANTIUM. Brug parkeringspladserne B og C, som du kan se på kortet nederst i mailen.
 
Hvis du ankommer til showet fra motorvej E45 fra syd, skal du tage afkørsel 26 – Th. Sauers Vej. Her skal du dreje til højre ad Universitetsboulevarden, drej derefter til højre i både første og anden rundkørsel og du er nu ved GIGANTIUM.
 
Parkering:
Parkeringsplads B og C ved GIGANTIUM vil til DGI International GymShow være åben for alle showgæster. Der vil være et område foran GIGANTIUM forbeholdt biler med handicapskilt.
Det vil være muligt at aflevere og afhente showgæster foran GIGANTIUM. Der vil være personale til stede til at guide trafikken omkring GIGANTIUM både før og efter showet. Vi henstiller til, at alle følger personalets anvisning, så der er plads til flest muligt biler på parkeringspladsen, og der ikke vil opstå unødige propper i trafikken.
 
Busser:
Følgende buslinjer kører til og fra stoppestedet ved den nye busvej syd for GIGANTIUM:
Linie 2            Metrobus
Linie 5            Metrobus
Linie 54           Regionalbus
Der vil efter showet holde ekstra busser ved dette stoppested, som kører til Aalborg centrum.
 
Følgende buslinje kører til og fra stoppestedet på Einsteins Boulevard ved den store rundkørsel ca. 200 m. fra GIGANTIUM:
Linie 12           Bybus
 
Tjek www.nordjyllandstrafikselskab.dk for nærmere info.
 
Taxa:
Dantaxi Aalborg kører publikum til og fra GIGANTIUM. Taxa til GIGANTIUM kan bestilles på 98 10 10 10. Efter showet holder Dantaxi Aalborg foran GIGANTIUM.
 
PRAKTISK INFO I GIGANTIUM
 
Dankort/hæveautomat:
Alle gæster opfordres til at medbringe kontanter for at lette køerne ved barerne. Der er desværre ikke mulighed for at hæve penge i GIGANTIUM.
 
Billetkontor i GIGANTIUM:
Der er stadig ledige billetter, som vil blive solgt ved indgangen af GIGANTIUM fredag 29 januar mellem kl. 18.30-19.30.
 
Elevator:
Vi gør opmærksom på, at der er trapper, for at komme ned i salen. Der er en elevator i GIGANTIUMs foyer, så det er muligt at tage en elevator ned og komme ind i salen uden trapper. Elevatoren er placeret i foyeren til venstre for hovedindgangen (Indgang Nord). Der vil være personale til stede ved indgangen, som kan vise vej til elevatoren og salen.
 
Mad og drikke:
I GIGANTIUM er det muligt at købe sandwich, slik, popcorn og drikkevarer.
 
Salsopstilling/oversigt:
Der vil flere steder i GIGANTIUM være placeret oversigtskort over salen. Desuden vil der i salen være flere pladsvisere, som kan hjælpe dig med at finde din plads.
 
Det er ikke tilladt at medbringe:
Foto/video/audioudstyr, mad, flasker, dåser, drikkevarer, våben eller fyrværkeri. Tasker vil blive gennemsøgt ved indgangen.
 
Satellitparkeringspladser ved GIGANTIUM :
Der kører ingen shuttlebusser til og fra satellitparkeringspladserne i forbindelse med DGI International GymShow 29. januar.


 
Med ønsket om et rigtig godt DGI International Gymshow fra DGI
 

Tilbage til oversigten